Beskrivelse
Chromogent medie til påvisning af E.coli O157:H7 i levnedsmidler og miljøprøver.
Typiske E. coli O157:H7 (sorbitol og ß-Glucuronidase negative) ses som karakteristiske mørkeblå til sorte konvekse kolonier. Det er muligt på denne plade også at identificere atypiske ß-Glucuronidase positive E. coli O157:H7. Disse ses også som mørkeblå til sorte kolonier. Atypiske sorbitol positive E. coli O157:H7 kan også påvises. Disse ses som blå/tyrkisblå kolonier.
RAPID’E.coli O157:H7 er AFNOR godkendt med alternativ hurtigmetode der kræver én opformering og én plade. Læs mere om valideringerne i vores videnscenter. RAPID’E.coli O157:H7 agar kan også anvendes som det sekundære selektive medie i flere standard protokoller (fx. reference metoden ISO 16654) eller til at konfirmere positive PCR resultater på iQ-Check® E.coli O157:H7 kittet.