Rengøringskontrol

Rengøringskontrol

Uanset om man er stor eller lille virksomhed, har få eller mange slutprodukter, er fokus på hygiejnen ekstremt vigtig.

Historisk set drejede produktionshygiejne sig om at ting skulle være visuelt rent og hvis der lugtede lidt af klor, associerede man det direkte til at der var rent. Som kontrolmetode lænede man sig ensidigt op af en visuel vurdering og mikrobiologiske prøver, som startede med pølseagarmetoden. Pølseagarmetoden blev senere erstattet med traditionelle kontaktplader. I 1980’erne kom de første kommercielle ATP (Adenosin TriPhosphat) løsninger på markedet i Danmark.

De blev dog fejlagtigt markedsført som at være afløseren for de mikrobiologiske analyser, og mange der investerede i de ”dyre” ATP-kuffert-instrumenter løb panden mod muren, fordi man ønskede en sammenhæng mellem CFU (Colony Forming Units) og RLU (Relative Light Units). Dette var naturligvis umuligt idet, de to metoder måler to forskellige ting og ikke er sammenlignelige!

Desinfektionskontrol – mikrobiologiske metoder

Mikrobiologiske kontaktplade/svaber metoder måler bakterier, ikke produktrester. De er derfor primært en kontrol af, om en desinfektion har fundet sted, og de fortæller intet om rengøringsniveauet! Man kan, lidt sat på spidsen, sige, at har man glemt en rengøring, kan man desinficere sig til fine mikrobiologiske resultater. Dette kan gøres ved at anvende tilstrækkeligt med desinfektionsmiddel. Problematikken med den ovenstående løsningsmodel er, at desinfektionsmidler kun virker oven på skidtet, og at det hurtig neutraliseres af selve skidtet. Dermed har det ikke den langtids bakterie reducerende effekt, man egentlig ønsker fra et desinfektionsmiddel. Man har i stedet givet eventuelle bakterier, der har overlevet, et fremragende substrat at vokse på, hvor de har begrænset konkurrence og masser af mad. De vil indenfor timer starte en biofilmopbygning. Det problematiske med de mikrobiologiske analyser er dog, at resultatet først foreligger efter 2-5 dage.

Rengøringskontrol – ATP metoder

ATP-metoder måler primært produktrester af plante, dyre, menneske og mikroorganisme oprindelse. Idet, specielt bakterier, er meget små celler, indeholder de ikke væsentlige ATP-mængder, der skal derfor være rigtig mange af dem, før vi måler dem med ATP-teknikken. Derfor er en ATP-måling primært en måling af produktrester, idet disses celler er meget større og indeholder meget ATP. Derfor er ATP en kontrol af, om rengøringen har været tilstrækkelig, altså om man har fjernet produktrester. Derfor fortæller ikke noget om bakterieniveauet efter rengøring, men i stedet om man har efterladt “mad” til mikroorganismerne på overfladerne, og svaret foreligger på 15 sekunder.

Kombinationen af de to metoder er i dag en nødvendighed i en moderne fødevarevirksomheds proaktive hygiejnekontrol. Begge metoder giver hver især et billede, men kun med begge metoder ser man hele hygiejne billedet.